lørdag den 25. april 2015

Er sammenspil med rotation og brug af elevinstruktører en god ide?

Er "sammenspil med rotation-med brug af elevinstruktører blot en fiks ide, eller er det en metode, der kan give musikundervisningen et fagligt løft og skabe mere motivation hos eleverne? Når man som jeg, arbejder på en friskole, får man af og til besøg af en tilsynsførende, som skal tilse, at den undervisning, der finder sted, står mål med undervisningen i folkeskolen. Efter et sådan besøg sender de en såkaldt "tilsynserklæring" til skolen. I den ny erklæring for skolen (Thomasskolen), hvor jeg arbejder, skriver tilsynsførende følgende efter at have set metoden i brug i praksis:

"Tilsynet med Thomasskolens musikundervisning har også i år set en meget høj faglig og metodisk standard med bl.a. optimal udnyttelse af muligheden for at øve instrumentalundervisning i små grupper helt fra de mindre klassetrin gennem elever, der på skift er instruktører for nye elever."

torsdag den 23. april 2015

Gang i gryden!

Bare sådan lidt opdatering på det hele. I denne måned: et netop veloverstået kursus i Nordjylland i sammenspil med indskolingen, hvor knap 30 deltagere deltog. Et kursus for 10 kvindelige musiklærere i Tjæreborg ved Esbjerg (lærerne flygter p.t. fra kommunen, inklusiv musiklærere) i sammenspil for mellemtrinnet. Workshop for ca. 20 søde lærerstuderende på læreruddannelsen Zahle.
Fremtiden: Ugekurser for musikere og musiklærere i Sønderborg, Ålborg og Roskilde m.fl på vej. Arrangør: Artlab/Musikerforbundet. Men inden da står den på workshop med Anders Boysen, Stefan Teilmann Laub Nielsen og undertegnede for musikundervisere på læreruddannelserne. Sammenspilskursus hos CFU Sjælland samt workshop på musiklærernes dag på Vestsjælland 2016.