Supergod ide
Forfatterne skal have ros for selve ideen. Det er genialt, at alle instrumenter til de forskellige numre har et eget videoklip.
Bogens bærende princip - og dermed filosofien bag udgivelsen - er, at eleverne i sammenspilsundervisningen skal scanne QR-koder og i ro og mag (læs: afsides i et andet lokale uden lærerstyring) lære at spille via den aktuelle video og via fællesskabet med de andre elever.
Forfatterne præsenterer denne metode som værende autentisk; man opnår med denne metode et læringsmiljø, som man ser det blandt rytmiske musikere. Modstykket til den traditionelle, formelle indlæring, som klassiske musikere benytter sig af, og altså også musiklærere!
Denne lidt letkøbte påstand og flere af samme kaliber (at man med denne metode i højere grad kan forene det materielle og det formale i en kategorial dannelse, jævnfør Klafkis dannelsesteori) er undertegnede nødt til at se bort fra – det er simpelthen for tyndt i en didaktisk udgivelse!
Når det så er sagt, skal forfatterne have ros for selve ideen: Det er genialt, at alle instrumenter til de fire numre (cirka 12 per nummer) har et eget videoklip pædagogisk indspillet af forfatterne/arrangørerne. Ligeledes er der til hvert nummer gode, illustrative diagrammer – lige til at gå til (men hov, er det ikke en formel tankegang!).
Forfatterne fremhæver den helt oplagte fordel, at en hel masse larm, venten og utålmodighed i musiklokalet vil kunne undgås.
Bogen præsenterer fire meget forskellige numre i genrerne latin, pop, rap og blues, og tanken er, at der fremover skal følge flere efter, der kan købes enkeltvis online.
Sammenspil med rotation
Bogen er forfatterens velmente forsøg på at hjælpe andre med at løse én af musiklærerens mangefacetterede opgaver; sammenspil. En plage for nogle og en stor glæde og fornøjelse for andre - og vel begge dele for de fleste!
Bogen er så at sige udsprunget af to meget modsatrettede tankesæt: Forfatterens, der med rod i en årelang proces med at finde fodfæste i det pædagogiske sammenspils svære kunst har fundet frem til nogle særdeles brugbare byggesten - og det ministerielle dekret fra Fælles Mål om, at "Eleverne skal kunne anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer".
Forfatterens løsning hedder rotation. Ikke just noget nyt begreb inden for musikpædagogikken, men begrebet udfoldes i en meget væsentlig sammenhæng: Der skal til hver rotationsgruppe tilkobles en elev-instruktør, der så at sige er et par skridt foran de øvrige. Metodikken hertil (og den nødvendige teoretiske overbygning) beskrives i bogens første del, og det er interessant og tankevækkende læsning!
I andel del, der er langt den mest omfangsrige, gennemgås, via fire musikeksempler (praksiseksempler, der er lige til at bruge i undervisningen), metodikken i praksis. Overskueligt, enkelt og med oplagte muligheder for selv at forenkle eller føje til.
Dolva prætenderer ikke at revolutionere musikundervisningen, men fremlægger et brugbart redskab, et godt supplement til den praksis, vi hver for sig har fundet frem til.
For nye musiklærere vil bogen være endog meget anvendelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar